mandag den 29. januar 2024

Undskyld jeg virker uhøflig/sur

I virkeligheden er denne historie ikke kun om mig, men om mange der har det som mig.

Jeg bliver hurtigt overvældet og drukner i indtryk,når jeg er ude.
Derfor har jeg øjnene limet fast til fliserne og ser ikke folk, der smiler venligt, og selv venner ses ikke. Det er ikke fordi jeg ignorerer.
Jeg prøver blot at overleve.
Pt har jeg haft øreproblemer, men når jeg ikke har det, er høretelefoner en absolut redning for mig. Det dæmper omgivelserne, giver dermed mig et mindre overvældende sanseindtryk

Imens jeg går ude blandt mennesker, er min angst konstant i aktivmode, og det er ofte en kamp, at gøre noget så simpelt som at gå gennem byen for at komme ned og handle
Når du handler, går du sikkert rundt og kigger tilbud, tager en smuttur forbi chipsene, fordi du lige havde lyst til lidt lækkert knas, kigger på tøj olign, og møder du en ven, kan i lige tage en sludder for en sladder

Jeg har en mission.
Ind og ud af butikken, så hurtigt som muligt. Jeg ved hvor varen er, og tiden brugt i supermarked er oftest kun mellem 5 og 10 min. 
Øjne er primært limet til gulvet, og det eneste jeg ser er fødder, så jeg ikke ramler ind i folk.

Så kommer køen..... Min koldsved bryder ud for alvor, kvalmen og hjertebanken følger med hånd i hånd,og jeg fokuserer på mit åndedræt, så jeg ikke begynder at hyperventilere.
Samtidigt låser jeg mine knæ, så jeg ikke dropper varerne og løber ud af butikken

Personen bag mig, mener de skal stå så tæt på som muligt, gerne helt oppe af mig, hvilket forværrer situationen for mig, men jeg bliver stående, og håber ingen ser jeg ryster og sveder.

Endeligt kan jeg lægge varer op. Og så sker det. En vare kan ikke slåes ind og mens jeg afventer svar fra en anden medarbejder, bliver jeg totalt fokus for irritation fra dem bagi i køen, hvilket derved ender med at min angst nu er ved at slippe ud af mit jernhårde greb, og det er så der jeg gerne vil sige, at jeg ikke er uhøflig. Jeg er i overlevelsesmode. Nu skal det her overståes, og jeg skal UD, inden jeg hyperventerer mig selv ind i et hjørne for at kaste op. Jeg er kort for hovedet, ingen smil, men formår at sige nej tak med halvkvalt stemme, til en kvittering, kaster varerne ned i tasken, og stormer ud af butikken med mileskridt. Denne følelse forsvinder ikke bare. 
Den hænger ved, og den suger AL energi

Så hvis jeg ikke lige smiler, nikker eller på anden måde virker jovial overfor dem jeg kender eller fremmede, så er det derfor
Jeg prøver blot at komme igennem dette helvede, så jeg kan komme hjem og skifte tøj, der er gennemblødt af koldsved
Bonus er, at de 2-5 dage( alt efter hvor alvorligt det er) er jeg totalt mørbanket.
Forestil dig tømmermænd efter en bytur på 3 dage, eller en influenza med 40 i feber.
Det er nogenlunde samme effekt
Jeg er, kort sagt, en slatten karklud

Hvorfor så ikke få behandling?

Jeg har generelt dårlig erfaring med psykiatrien og sundhedsvæsenet i form af fejlbehandling, fejldiagnosticering, fejlmedicinering og bliver ofte mødt af forsomme, hvilket er alment for folk med diagnoser. Jeg har haft udskudt læge så meget, jeg endte med akutindlæggelser, men også oplevet at pga fejldiagnoser og afvisninger fra læger, endte jeg med akutindlægninger.
Jeg har derfor, specielt i forhold til mine psykiatriske diagnoser, valgt at lave mine egne copingsmekanismer( måder at overleve). I sidste ende, måtte jeg erkende jeg havde seriøst brug for hjælp, og det blev starten på enden

Den første psykiater for ca 2 år siden fejlmedicinerede mig, gav mig ingen terapi, og gjorde mig til en zombie, Da jeg bad om anden medicin, for min ADD ( ADHD hvor det er hjernen/tanker er er eksplosivt aktive 24 timer i døgnet), ville han kun give mig medicin, der var i samme klasse som den jeg allerede fik. Begge mediciner er de mindst brugte og mindst effektive til behandling, men han nægtede mig anden

Jeg startede så et andet sted, og her gav de så slet ikke medicin,
Man kan ikke stole på folk med diagnoser, da vi alle er narkomaner
Den slags mennesker, kan man jo ikke stole på med piller😯
Da jeg sagde til sygepelejersken der skulle være min terapeut( jep hun var ekstremt ineffektiv og uden relevant uddannelse), at jeg var utilfreds med at blive kaldt narkoman, og at påpegede de havde løjet i min journal, blev jeg truet med at blive smidt ud af forløbet, fordi den psykiater der sagde det var bare helt fantastisk. Eftersom jeg havde og har brug for hjælp, måtte jeg derfor finde mig i den behandling, men i sidste ende var det sted så uprofessionelt og jeg endte, takket været sundhedsvæsenet, med at have det meget meget værre, og jeg kan absolut intet gøre ved det. Denne opførsel påvirkede min angst drastisk, men ikke kun den.

Så hvis du ser en, der ikke lige smiler og nikker, har hovedtelefoner på når de står ved kassen, og måske virker arrogant, så prøv ikke at dømme- Vi er ikke sure røvhuller der hader verden.

Vi prøver bare at overleve

onsdag den 28. december 2022

Fanden tage jer og jeres fyrværkeri, pga jeres mikropenis


 Jeg ser ikke fyrværkeri som noget fantastisk. Det larmer,sviner,forurener og skræmmer ikke kun dyrene men også folk med bla PTSD , og folk uden. 

Det er min absolutte overbevisning, at alle dem der render rundt og brager alt det forbandede krudt af, har en mikropenis. 
Jeg kan på ingen måde finde en anden forklaring på, at folk brager raketter af i fuldt dagslys fra morgenstunden, hvilket gør at man sådan set ikke kan se det, til kanonslag, hvis eneste ting er, at det siger bang, eller som nu, hvor det øsregner

Det bliver selvfølgeligt ikke bedre af det ulovlige, der er pivhamrende farligt

https://nyheder.tv2.dk/krimi/2022-12-28-toldstyrelsen-har-beslaglagt-rekordmeget-ulovligt-fyrvaerkeri

Hver eneste december har været et mareridt for min hund. At få hende udenfor, er noget nær umuligt, og nu er hun syg. Alvorligt syg. Hun har ikke lang tid igen, og jeg ville gerne, at den sidste tid, var omgivet af ro og kærlighed, men hvad får hun?? 

Folk med mikropenis, der skal kompensere konstant, hvilket betyder at hun er svær at få ud og tisse. Det er i forvejen ikke nemt at få hende ud, men nu er det noget nær umuligt, og når jeg så endeligt får lokket hende ud, går hun rystende, og selvfølgeligt er der en diot der netop der, vælger at brage fyrværkeri af. Endnu værre er de idioter der gør det i nærheden af stråtækte huse.
Hvor svært er det at bruge hjernen???

Hvert evigt eneste år sker dette, og når jeg ser min hunds reaktion, tænker jeg altid også på de PTSD ramte soldater, der må gå igennem helvede af personlige mareridt pga de folk, der kun tænker på, at de skal kompensere for noget, og ikke tænker på, at krudt ikke kun er for sjov

Men fyrværkeri er jo " tradition" så derfor SKAL det affyres. Nå, men den tradition var nu mere, at det ikke var os der fyrede krudt af, det var stat olign, og det var ikke 30-60 dage de fyrede løs af det heller, og det var en koordineret indsats, ikke bare 500 raketter og mere rundt omkring, der blandedes sammen til en pærevælling, og kanonslag var heller ikke noget for sjov

Alt for mange, tager ikke ansvar for, at det de har mellem hænderne, kan skamfere både krop og sjæl, og først når det sker for DEM, kan de pludseligt godt se det, og står ikke længere og griner af os

For det er desværre essensen af mange ting.
Hvis det ikke er sket for dem, betyder det absolut ingenting

lørdag den 5. november 2022

Same shit as yesterday

Jeg sidder og overvejer, hvad der gjorde, at jeg stoppede med at blogge.
Svaret er: Had og fordomme

Men hvad gør så at jeg vil starte op igen? Er det fordi folk er interesseret i hvad jeg har at sige?
 Det handler mere om, at jeg har en masse jeg har brug for at sige. Jeg har så mange tanker der bid for bid drukner mer og mere af mig selv, og jeg føler at jeg langsomt men sikkert forsvinder. Som om vandet lukker sig over mit hoved og jeg drukner. 

I den, er jeg nok ikke alene. 
Verden er så utroligt larmende, og som årene er gået, er det blevet værre.
Jeg taler ikke om den fysiske verden, selvom den også er blevet mere larmende, men derimod om den virtuelle. 
Den virtuelle verden er ikke kun larmende, den er blevet ekstremt ondskabsfuld og hadefuld. Det handler ikke længer om at man har nogle debatter, men om at hive sin indre hadefulde svinehund frem, og det er jo nok også nemmere, når man sidder bag en skærm. 

Selvfølgeligt kan vi alle miste temperementet, men det der skrives, er simpelthen så voldsomt. 
Hvordan kan en person skrive at en person fortjener at blive voldtaget, at de burde slåes ihjel, slåes ned og andre udtalelser, der samtidigt også er meget beskrivende?
I hvilken verden, synes man, at det er i orden at komme med disse kommentater? Blot fordi de sidder bag en skærm..... 
Det værste er , at når disse individer konfronteres ansigt til ansigt, så ender de ofte med at flygte, fordi de skammer sig over deres opførsel, men på den anden side, vil de heller ikke stille sig op og sige: okay det her var fanme ikke i orden, og aktivt gå ind og prøve at stoppe den opførsen hos andre. 
Vi taler altså om voksne mennesker.
Voksne mennesker der ofte selv har børn, og når de børn udsættes for den opførsel forælderen selv har udsat andre for, så er verden jo totalt af lave, og den opførsel er afskyelig og alligevel vil den forælder så fortsætte med selvsamme adfærd.
Hvordan kan de ikke se, at de påvirker andre med den opførsel ??
At de bliver et foregangsbillede?

Det handler vel egentligt om at de frasiger sig ethvert ansvar, og det er efterhånden den røde trød i verden idag
Internettet er blevet et voldsomt sted, og for mig personligt, valgte jeg for nogle år siden af den grund, at droppe sociale platforme.
jeg fandt det ikke socialt, men derimod et sted vor reelle budskaber druknede, fordi had, ondskab og fordomme overdøver alt andet.

fredag den 28. juni 2013

når angsten overvinder fornuften

Når angsten kommer, er det uden forudgående advarsel.
SLAM så sidder den der, og man føler man suges ned i et sort vortex hvor der ingen ende er og ingen begyndelse

Skal et angstanfald forklares så forestil dig du sidder hos lægen sammen med dit barn, til alment tjekup da lægen pludseligt siger. Dit barn er døende......

For mig er der ekstrem kvalme,koldsved, det føles som om at mit hjerte er på vej op i halsen og det gør ualmindeligt ondt. jeg føler jeg skal besvime og ser sorte pletter
der er vingesus for ørene og jeg skal VÆK
væk fra det der gør jeg er ved at bukke under....
Man føler en overdreven fare, og små ting kan trigge det.. såsom at handle.. en helt almindeligt ting og BUM så kom det

Det der også er slemt er de mennesker, der står og peger og hvisker... De kunne eventuelt spørge om man er okay ,men nej....... hvorfor dog det..... suk

så ser du en med angst er det okay at spørge om du kan hjælpe personen.....
vi er mennesker som dig,bare med en udfording





fredag den 23. november 2012

Ord har magt

Sidder en helt almindelig fredag på facebook, og får ganske enkelt NOK

NOK af at det er okay, at svine folk til over fodbold, tøjvalg, frisure mm
NOK af at ord som bøsserøv,bøsse,svans,klamme lebbe og homo er anerkendte skældsord, i den danske befolkning

Er det så i orden at siger perker og nigger er i orden og skrive??
Nej, for det er ikke politisk korrekt
UNDSKYLD MEN

Er det i orden at stigmatisere flere 100.000 mennesker ved at bruge deres sexualitet som skældsord?

Er det virkeligt i orden i dagens Danmark, OG på verdensplan ikke respektere andres følelser om DERES liv??

Jeg ser dagligt bemærkninger på FB, hvori man ikke lægger fingrene imellem når de har scoret, men Gud bevare danmark, hvis man laver et statement hvor man skriver man støtter homoseksuelle
Svaret er nemlig, at "det er ikke i ens interesse at finde ud af hvad de laver under dynen", men det er helt passende, at folk skriver stolpe op og ned om patter,pik og andre sexuelle udfoldelser, SÅ LÆNGE DET ER STRAIGHT SEX

Lad os nu slå fast, at homoseksuelle,lesbiske,transseksuelle og biseksuelle er MENNESKER som dig og mig, de føler kærlighed som dig og mig, vrede som dig og mig ja alle de følelser der er på et menneskes register
Samtidigt finder jeg det virkeligt sørgeligt at læse en kommentar som : hvis han ikke kan springe ud foran sine venner, må han finde nye...
Undskyld hvad er det for en mentalitet??
Burde vi ikke kunne acceptere hinanden, uanset sexualitet??

Mange kæmper dagligt med deres følelser, i henhold til deres sexualitet, og mange springer ikke ud af frygt for skammen, samt frygten for at miste dem man kender, og folk STØTTER OP om dette når man synes det er i orden at bruge ordene som skældsord
Tænk jer om

Ord kan gøre mere skade end man tror



tirsdag den 5. juni 2012

her,tag en tår aspartam

Jeg skal lige starte med at sige, at eg synes Kira Eggers er supersej, og en supertrooper når det gælder dyr, men 2 ting er jeg altså ikke enige med hende i....
Nr 1 er PETA.. det støtter hun, det gør jeg absolut ikke,men det er ikke det jeg vil skrive om idag
Nr 2 derimod.... er lightprodukter

Pt er Kira på kur... hvorfor fatter jeg så ikke lige, men det er hun altså
Der deles en masse opskrifter, og de ser da lækre ud bortset fra EN ting
det er PROPPET med aspartam, og det er faktisk ret usundt

Dette mener Kira så ikke, men jeg vil gerne lige advare jer derude
Alle lightprodukter er der aspartam i som erstatning for sukker, også Pepsimax fx og mange andre

Så tænk jer om,inden i hopper på den vogn
Lav en livsstilsændring istedet og ps..... lad VÆRE med at gå på diverse pulverkure....... når du begynder at spise igen, ryger det tabte på igen... logik for burhøns ;O)

tjek den her artikel



Aspartam – tager din cola light livet af dig?



Skrevet 01-08-2007 af Alun Biggart


Aspartam er det mest kontroversielle tilsætningsstof til dato. De seneste beviser, der har kædet aspartam sammen med leukæmi og kræft, har givet ekstra brændstof til den igangværende protest fra læger, videnskabsfolk og forbrugere, som mener, at dette kunstige sødemiddel aldrig skulle have været godkendt, og at man ved fortsat at tillade aspartam i fødekæden er med til at gøre dem, der spiser eller drikker det meget syge.

Denne artikel fortæller, hvordan aspartam, paradoksalt nok, kan gøre dig fed i stedet for slank, hvorfor aspartam er det farligste tilsætningsstof på markedet, og hvorfor du, hvis du bekymrer dig om dit helbred, bør undgå det for enhver pris!
Aspartam – et kemisk våben

Før i tiden stod aspartam på Pentagons liste over kemiske våben. I dag er det en integreret del af vores moderne kost.

Under kommercielle dæknavne, som Nutrasweet og Canderel, findes aspartam i mere end 5000 forskellige fødevarer som for eksempel light sodavand, tyggegummi, sødemidler, slanke og diabetikerkost, morgenmadsprodukter, marmelade, slik, vitaminpiller, håndkøbsmedicin samt receptpligtige præparater.

Alene i Europa sælges der årligt 2000 tons af dette sødemiddel. Dette gør det sandsynligt at du og din familie er blandt de to tredjedele af den voksne befolkning og de 40 % af børn, som regelmæssigt indtager dette dødelige kunstige sødemiddel.

Aspartam er 200 gange sødere end sukker. Fordi det ikke indeholder kalorier, og fordi de ikke kender sandheden om aspartam og det faktum, at det kan fede i stedet for at slanke (mere om det senere), anses det af sundhedsbevidste forbrugere overalt i verden som et mirakelmiddel.

Uafhængige forskere mener imidlertid, at aspartam kan medføre en lang række foruroligende sygdomstilstande hos dig og din familie, blandt andet:

· Kræft

· Hovedpine

· Hukommelsestab

· Humørsvingninger

· Slagtilfælde

· Sklerose

· Parkinson's-lignende symptomer

· Svulster

· Dødsfald

Bekymringerne omkring aspartams giftighed betød, at US Food and Drug Administration (FDA) i otte år nægtede at godkende det og effektivt holdt det ude af markedet.

Dette var baseret på overvældende bevismateriale, frembragt af fremragende forskere, sagførere og forbrugergrupper, der vidste at aspartam medførte alvorlige skader på centralnervesystemet og medførte cancer hos forsøgsdyr.

Faktisk mente 3 ud af 5 forskere i FDA, at aspartam skulle forbydes. De, der mente, at aspartam skulle forbydes, blev udskiftet med mere ”aspartamvenlige” forskere. Til sidst vandt politisk magt og PENGE over de videnskabelige beviser, og aspartam blev godkendt til levnedsmidler i 1981.

Dette var kort tid efter, at fabrikanten af aspartam GD Searle ansatte Donald Rumsfeld som ny topchef. Rumsfeld brugte sin politiske magt i Washington til at påvirke FDA’s beslutning (dette har siden resulteret i et $350 millioners sagsanlæg mod den tidligere forsvarsminister og hans kumpaner!)

FDA’s kovending åbnede sluserne for massegodkendelser fra mere end 70 af verdens regulerende myndigheder, men som dette sødemiddels usædvanlige historie viser, er dette frikort, udstedt af de myndigheder, hvis job det er at passe på os, ikke det papir værd, det er trykt på.

Fakta er, at aspartam tegner sig for 75 % af ALLE negative reaktioner, som indberettes til FDA!
Aspartams giftige indhold

Aspartam består af tre kemikalier: aminosyrerne aspartamsyre, phenylanalin og methanol. Det kemiske bånd, der holder disse kemikalier sammen, er relativt svagt. Resultatet er, at aspartam nemt nedbrydes til sine bestanddele under forskellige omstændigheder:

I flydende varer; under længere opbevaring; når det udsættes for varmegrader over 30° celsius, og når DU indtager det. Disse bestanddele nedbrydes yderligere til andre giftige biprodukter, nemlig formaldehyd, myresyre og aspartylphenylalanin diketopiperazin (DKP).

Ifølge neurologer er effekten af aspartams bestandele på hjernens funktion det centrale for dets kendte bivirkninger.

Aspartam er en såkaldt ’excitotoksin’ – en neurotransmitter, som gør, at hjerneceller kan kommunikere. Kemikalierne i aspartam kan medføre, at dine hjerneceller bliver så overgearede, at de udbrænder sig selv og dør.

Hver enkelt af aspartams hovedingredienser er en velkendt neurotoksin i stand til at frembringe en enestående række af ubehagelige bivirkninger:

1. Phenylalanin

Den essentielle aminosyre phenylanalin udgør 50 procent af aspartam. Hos folk med den genetiske forstyrrelse phenylketonuria (PKU) kan leveren ikke omsætte phenylanalin, som så lagres i væv og blod.

Kronisk forhøjede værdier af phenylanalin og nogle af dets biprodukter kan medføre alvorlige neurologiske problemer, hvilket er årsagen til at aspartamholdige produkter skal have en advarsel til folk, som lider af PKU.

Men følsomhed overfor aspartam er ikke begrænset til folk, der lider af PKU. Der er beviser på, at indtag af aspartam, specielt sammen med kulhydrater, kan medføre forhøjede værdier af phenylanalin i hjernen selv blandt folk, der ikke lider af PKU.

Store mængder phenylanalin i hjernen kan sænke mængden af serotonin, som kontrollerer humøret, og gøre depressioner både alvorligere og mere sandsynlige. Ophobning af phenylanalin i hjernen kan også forværre skizofreni eller gøre folk mere modtagelige for slagtilfælde. Desuden kan et fald i serotonin medføre en stærk trang til kulhydrater. Dette forklarer delvist, hvorfor aspartam ikke er meget bevendt som slankemiddel.

2. DKP

DKP er et biprodukt af phenylanalin, som dannes når aspartamholdige væsker opbevares i længere tid. I dyreforsøg har det forårsaget hjernesvulster, polypper og ændringer i blodets indhold af kolesterol.

Før FDA godkendte aspartam, var mængden af DKP i vores kost stort set nul. Så man kan ikke acceptere påstandene om DKP’s sikkerhed som troværdige, indtil der er lavet langsigtede undersøgelser af ordentlig kvalitet. Sådanne undersøgelser er endnu ikke lavet.

3. Aspartamsyre

Aspartamsyre (også kaldet aspartat) er en ikke essentiel aminosyre, som udgør 40 procent af aspartam. I hjernen fungerer den som en neurotransmitter – varetager overførslen af informationer fra den ene hjernecelle (neuron) til den anden. Forsøg både med dyr og mennesker har vist en betydelig stigning i blodets indhold af aspartat efter indtagelse af aspartam i drikkevarer.

For meget aspartat i hjernen producerer frie radikaler, der er ustabile molekyler, som skader og dræber hjerneceller.

Mennesker er fem gange så følsomme over for aspartamsyre (det samme gælder glutaminsyre, som findes i mononatriumglutaminat/smagsforstærker – E621) som gnavere og tyve gange mere end aber, fordi vi ophober disse excitotoksiske aminosyrer i blodet i meget højere koncentrationer og i meget længere tid.

Aspartamsyre har en kumulativ skadelig effekt på det endokrine system og på reproduktionssytemet. Adskillige dyreforsøg har vist, at excitotoksiner kan gennemtrænge placentabarrieren og skade fostre.

Samtidig med at mængden af aspartamsyre i kroppen stiger, stiger også mængden af den vigtige neurotransmitter norepinephrin (også kaldet noradrenalin), et stresshormon, der påvirker de dele af hjernen, som kontrollerer opmærksomhed og impulsivitet.

For store mængder norepinephrin er sat i forbindelse med symptomer som angst, ophidselse og manisk adfærd.

4. Methanol

Methanol (træsprit) udgør ti procent af aspartam. Det er en livsfarlig gift, som frigøres fra aspartam, når temperatuen overstiger 30° celsius – for eksempel ved opbevaring eller inde i menneskets krop – DIN KROP.

EPA anser methanol for at være en 'kumulativ gift' på grund af den lave udskillelse når først det er blevet optaget, hvilket betyder, at selv små mængder aspartamholdige fødevarer kan ophobes i kroppen.

De mest kendte problemer ved methanolforgiftning er;

· Synsforstyrrelser

· Skader på retina og blindhed

· Hovedpine

· Svimmelhed

· Kvalme

· Mave-tarmproblemer

· Svaghed

· Hukommelsessvigt

· Følelsesløshed

· Strålende smerter i arme og ben

· Adfærdsforstyrrelser

EPA overvåger nøje, hvor meget methanol vi udsættes for, og tillader kun ganske små mængder i vore fødevarer og i miljøet. Den tilladte mængde i aspartam er syv gange højere, end den EPA tillader andre at anvende.

5. Formaldehyd

Den methanol, der absorberes af aspartam omdannes til formaldehyd i leveren. Formaldehyd er en nervegift og kendt som et kræftfremkaldende stof. Det forårsager skader på nethinden og på fostre, det forstyrrer kromosom-delingen og har vist sig at forårsage hudkræft i dyr.

Flere forsøg med mennesker har vist, at et vedvarende, lavt indtag af formaldehyd forårsager flere symptomer, bl.a.:

· Hovedpine

· Træthed

· Smerter i brystet

· Svimmelhed

· Kvalme

· Koncentrationsbesvær

· Slagtilfælde

6. Myresyre

Myresyre er en kumulativ gift, der opstår ved nedbrydningen af formaldehyd. Det koncentreres i hjernen, nyrerne, rygmarvsvæsker og andre organer og er meget giftigt for cellerne.

Myresyre medfører ophobning af syre i kropsvæsker, en tilstand kaldet acidosis. De små mængder myresyre fra methanol, absorberet fra aspartam, kan måske være farlige; der findes endnu ingen forsøg med mennesker eller pattedyr til at oplyse os om dette.
ER ASPARTAM SKYLD I KRÆFT?

Den respekterede italienske forsker Morando Soffritti fra Cesare Maltoni Cancer Research Centre konkluderede efter at have undersøgt rotter gennem otte år, at aspartam kan forårsage kræft.

Resultaterne, offentliggjort første gang i Juli 2005 og udgivet i USA i Marts 2006 i U.S. Department of Health's tidsskrift "Environmental Health Perspectives", modsiger tidligere undersøgelser finansieret af firmaet, der fremstiller sødemidlet G.D. Searle & Company, som forsikrer os om, at aspartam er uskadeligt for mennesker.

Soffrittis' resultater indikerer, at aspartam kan være kræftfremkaldende på mange måder selv ved daglig indtagelse af så lidt som 20 milligram per kilo kropsvægt. Dette er mindre end den mængde FDA maksimalt anbefaler (50 mg/kg kropsvægt) og EU (40 mg/kg).

Hans undersøgelser viste også for første gang, at aspartam øger forekomsten af ondartede svulster hos rotter. Hos hunner øges forekomsten af leukæmi og lymphona samt af kræftceller i pelvis og urethra. Hos hanner øges forekomsten af ondartede svulster i de peripherale nerver.

Hans undersøgelser bestrider også påstanden om, at aspartam kan hjælpe dig til vægttab.
GØR ASPARTAM DIG FED?

Har du nogensinde lagt mærke til, at de personer, som drikker flest light-drikke, ofte er de mest overvægtige? Hvordan kan det hænge sammen? For hvis de virkede efter hensigten, ville vi alle have mave som et vaskebræt.

Desuden findes der ikke en eneste langsigtet undersøgelse af sukkerfrie læskedrikke (baseret på kunstige sødemidler), som har vist, at de kan hjælpe folk med at tabe sig.

Faktisk er det lige modsat. Lige så snart du smager noget sødt på tungen, begynder kroppen at omdanne glukose i blodet til fedt, hvilket får blodsukkeret til at falde. Hvis det ’søde’, du indtager, ikke indeholder kulhydrater, vil du opleve lavt blodsukker og få trang til mad.

Resultatet er, at du kan finde på at spise hvad som helst, du kommer i nærheden af, uanset om det er sundt eller ej. De kunstige sødemidler i drikkevarer narrer din krop til at tro, at den får noget sødt, og når det søde så udebliver, får det dig til at spise hvad det skulle være. DETTE kan få dig til at lagre mere fedt!
TID TIL HANDLING

Historien om aspartam er historien om magt og penges sejr og triumf over videnskabens beviser. Den sætter spotlight på de ofte korrupte og useriøse retningslinier for godkendelse af tilsætningsstoffer.

Vi indtager tilsætningsstoffer dagligt, men deres godkendelse er ikke underlagt den samme videnskabelige grundighed som medicin, og i modsætning til at indtage medicin er der ikke noget krav om overvågning af de bivirkninger, som opstår, når først tilsætningsstofferne er i brug.

Godkendelsen involverer ikke, at man kigger på, hvad folk spiser i forvejen, og om det pågældende stof reagerer med andre stoffer. Den tager heller ikke hensyn til, om stoffet forstærker skader, der er forårsaget af andre aspekter af vores moderne livsstil (for eksempel neurologiske skader fra indtagelse af eller udsættelse for pesticider).

Der ses heller ikke på de kroniske effekter (for eksempel den gradvise ophobning af methanol i kroppen ved regelmæssigt indtag aspartam).

Proceduren ved godkendelse af ethvert stof, som mennesker putter i munden dagligt, burde baseres på grundige undersøgelser af mennesker. Først hvis fabrikanterne kan bevise, at deres produkt er sikkert i langsigtede, uafhængige undersøgelser, bør man tillade, at de kommer på markedet.

Eller er det måske for meget forlangt af de store firmaer, der sætter deres enorme fortjeneste højere end forbrugernes helbred?
KONKLUSION

Trods et stigende antal beviser for det modsatte anser mange mennesker stadig aspartam for at være sundhedsmæssigt forsvarligt, selvom det er bevist, at det får folk til at indtage mere mad.

Cigaretter har advarsler på pakken, så borgerne bliver oplyst om mulige farer og bivirkninger. Aspartam advarer kun folk med PKU. Hvordan kan folk træffe de rigtige valg, hvis de ikke bliver ordentligt informeret?

Det eneste resultat af det øgede salg og forbrug af aspartam er øget profit for dem, der sælger det til dig, og de øgede krav til behandling af de mennesker, som lider under de dødelige bivirkninger.

Jeg kan ikke opfordre dig stærkt nok til aldrig at spise eller drikke noget, der indeholder denne gift.

Aspartam er ikke din ven. Aspartam redder ikke liv. Det er ikke særligt effektivt som slankemiddel, hvilket den vestlige verdens fedmeepidemi tydeligt viser, og hvis det virkede, hvordan kan det så være, at de overvægtige, som drikker det hele tiden, bliver ved med at være overvægtige?

Uafhængig forskning viser, at aspartam er et meget giftigt stof, som kan gøre enhver, der indtager det, alvorligt syg. Indtil de mange bekymrende data er blevet undersøgt i storstilede, langsigtede, randomiserede, dobbeltblændede, placebokontrollerede menneskestudier (guldstandarden for videnskabeligt bevis), bør det fjernes fra vores fødevareforsyning MED DET SAMME!

REFERENCER:

www.theecologist.org

www.sweetpoison.com

Stellman SD, Garfinkel L: "Artificial Sweetener Use and One-Year Weight Change Among Women". Prev Med 1985: 15: 195-202

www.ipsnews.net
Kildehenvisning:
http://www.alun.dk/sund-kost/aspartam-din-cola-light-livet-af-dig.html

en anden artikel
http://helsekonsulenten.dk/?Giftig_Aspartam