torsdag den 21. juni 2012

ADVARSEL TIL KVINDER ;o)


I har sikkert hørt om mennesker, der bliver bortført og får deres nyrer eller andet stjålet, fordi organerne er penge værd på det sorte marked..
Jeg har været ude for noget lignende...
For nogle år siden blev mine lår stjålet om natten, mens jeg lå og sov. Jeg gik i seng som jeg plejer, men vågnede op næste morgen med en anden persons lår.
Jeg havde sovet og intet mærket.. De nye lår mindede mest af alt om havregrød. Hvis lår var det? Og hvor var mine?
Jeg brugte hele sommeren på at lede efter mine lår. Jeg var selvfølgelig frustreret og gal, men endte til sidst med at acceptere, at tiden i korte nederdele var over..
Min rumpe blev næste offer for tyvene. Min nye ende var mindst 5 centimeter længere end originalen. Jeg indså fortvivlet, at jeg ikke længere kunne gå med bukser, men fremover udelukkende måtte optræde i kjole..
Sidste år gik det ud over mine arme som var blevet forbyttet.. En morgen da jeg stod og føntørrede mit hår, opdagede jeg en bølgende klump med vinkeflæsk, som dinglede frem og tilbage på min underarm i takt med hårbørsten. Det var rigtig uhyggeligt og jeg blev meget bange..
En efter en er mine forskellige kropsdele blevet erstattet med andre. Hvordan skal det hele ende..?
Da min stakkels hals forsvandt og blev erstattet med en kalkuns, bestemte jeg mig for at gå ud og fortælle min historie.
Kvinder i verden: Nyd duften af nybrygget kaffe. Måske er det sidste gang du trækker vejret gennem din egen næse.
Plastikkirurgerne bruger rigtige implantater og kropsdele, som de har stjålet fra ganske almindelige kvinder, som du og jeg..
Det er ikke bare løse rygter.. Det her sker dagligt for mange kvinder..

Så derfor: ADVAR DINE VENINDER …

PS. Sidste år troede jeg, at mine bryster var blevet stjålet.. Jeg lå i sengen, og pludselig var de væk. Da jeg sprang op, kunne jeg heldigvis lettet konstatere, at de bare havde gemt sig i mine armhuler, mens jeg sov. Siden da, har jeg altid gemt dem nede i bukserne, når jeg skal sove.....;o)

(tekst fundet på facebook)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar